myspace müzik

Butzback
Folk

DEBUT UDE NU




Danimarka

Ziyaretler:  58485




Son Giriş:  29.11.2009
Görüntüle: Fotoğraflar | Videolar

   İletişim | Butzback

 MySpace Adresi: 

   Butzback: Genel Bilgi
Üyelik Tarihi05.01.2007
Grup Web SitesiButzback.dk
Plak ŞirketiSongcrafter Music
Plak Şirketi TürüIndie


Şimdi Flash\'ı al!

Bu içeriği dinlemek veya izlemek için Flash sürümünüzü yükseltmeniz gerek.



   Yaklaşan Konserler ( tümünü görüntüle )
6 Şub 2010 12:00
Næstved Musikbibliotek Næstved, Sjælland
17 Şub 2010 20:00
Teatret Katapult Århus
18 Şub 2010 20:00
Hørby Ungdomsskole Hørby
19 Şub 2010 20:00
Huset Aalborg
20 Şub 2010 18:30
Strib Vinterfestival Strib
18 Mar 2010 20:00
Vanløse Kulturhus Vanløse
15 Nis 2010 17:00
Esbjerg Bibliotek Esbjerg
24 Nis 2010 20:00
House Concert med MC Hansen Spjald

Butzback | En Son Blog Yazısı  [Bu Bloga Abone Ol]

Den Lyse Morgen på P4  (devamı)

Butzback på DR P4  (devamı)

[Tüm Blog Yazılarını Görüntüle ]

   Hakkımızda Butzback

Butzback Debut udkom 3. april 2009 på Songcrafter Music.

Sange:
Mandag morgen blues, Den lyse morgen, Husker du, Majsang, Nu, Dolce Gabbana, Menigmands krønike, Ej forlade dig, Ravnen mod aften, Den nye tid.

Køb Debut på Itunes

Du kan også bestille det direkte hos mig ved at sende mig en besked her på siden eller på mail@butzback.dk

Butzback på Facebook

---------------

---------------

Pressen skrev om Debut

Undertoner.dk - Jens Blendstrup
I pressemeddelelsen står der, at Butzback er en dansk singer/songwriter, i stil med Benny Holst og Povl Dissing, som i de sidste par år har skrevet 150 (!) sange, så vi har at gøre med en inspireret mand, og den er god nok.

Han synger dejligt tydeligt, og teksterne er tilsvarende fine og enkle. Han lyder som en flink mand, der har siddet på et værtshus, i et askebæger, inde i en cigar, i et par døgn og nu kommer ud og ser morgenlyset. Det er skidegodt. På en gang nostalgisk (der er meget fortid i teksterne), men også sådan her og nu-sansende og registrerende en hverdag, der ikke behøver at være så sindssyg travl. Der er tid nok hos Butzback. Solen er hele tiden på vej op – eller ned. Der er altid smøger, der er ved at være røget.

Materialet holder til mange, mange gennemlytninger. Og hans sprøde stemme er – efter en første fornærmelse (jeg syntes, han lød for meget som sit forbillede Benny Holst tilsat en knivspids Poul Krebs) – rigtig fin, for jeg kan godt se, det er noget helt andet, han har for. Han er heller ikke bleg for at luskeliste gamle rester af salmers fraser ind, hvis det passer ham: »Nu larmer lyset indeni / nu falmer skoven i det fri.« På den måde ved han godt, at han rider på en bølge af tradition og sangskat og alt det der – den skal bare lige flås op og genbesynges, og det gør han så, med al den nonchalance der skal til. Jeg bliver i hvert fald beamet op til den her følelse af bare at slentre og ha’ tid til tilværelsen. Det er et meget, meget sjældent træk i nyere dansk musik, som jeg har savnet. Nutids-erindringer – tror jeg måske, man kan kalde det.

Det mærkelige ved Butzbacks stemme er, at den nogle gange – ligesom et fly – er lige ved at nødlande, for så at hæve sig igen, og det er kun gode stemmer, der kan slippe af sted med det. Men det er et utroligt stramt og enkelt album. ”Mandag morgen-blues” beskriver på traditionel vis det at vågne op til en ny mandag morgen, der kommer alt for hurtigt, med al den skrøbelighed der er i det: »Hvem kan møde dagen / med en søndagssvedig luset krop / nej, nu må det høre op« – det er sgu da en livsvisdom og registrering af det store i det små, som virker ubehageligt genkendeligt. Og den registrering går så over i en beskrivelse af en Mona: »Tæt på, lige nær ved, næsten, nu.«

Og så følger mit personlige hit: ”Den lyse morgen”, som ejer alle de smukke træk og musisk dygtige dobbeltstemmer, som også Dissing og Holst excellerede meget i, da de arbejdede sammen: »Jeg danser ikke / det fordi / benene er låste / hovedet friii […] den halve verden / i vinterhi / jeg så et forår / der sneg sig forbi.« Et pragtfuldt kuldslået og skønt nummer om at være til her i livet.

”Husker du” er sådan en udstrakt og doven erindringsdims om en dejlig dame med det »lange lyse hår / der ej forgår / mig som fandens karl / visit på hospital.«

Man kan citere langt og længe fra den her plade. Teksterne er lige så smukke, som de er lunefulde. Altså ambivalente, ikke ironiske, men ja, de kan høres forskelligt, alt efter lytterens humør, og så tillader manden sig gudhjælpemig også at fløjte. Det er det rene Kim Larsen: værsgo. Bare ja, næsten bedre. For det var jo dengang, og Debut er nu.

”Majsang” er selvfølgelig en sang om en mand, der ligger i en busk og glor på verden og hvæser af en kat. Eller… det troede jeg, første gang jeg hørte den, men da jeg så teksten igennem, viste det sig, at det var før, hvor han lå der med en kvinde selvfølgelig.

Der er noget kuldslået over personen på pladen. En slags lykkelig vagabond, der indimellem fanges ind af hverdagen, men ellers bare dasker rundt og lever og nyder og ler og elsker, og ja, husker tilbage på alt det dejlige, der har været. Ikke sådan at forstå, at det ikke kommer igen, for han er ikke trist, overhovedet ikke. Der venter stadig eventyr! Man fornemmer, at damerne med det lyse hår bare er gået ned efter morgenbrød: »Lange, lange dage i maj / hvor solen / solen den var vores«. Men der er også en pris – det fornemmer man på den næste: ”Nu”: »At berette evighed / dette blot lidt stjålen tid / hvor er du / nu.«

Måske er det faktisk en meget fin hyldest til den, der tillader sig at strække sig og aldrig stå op af sin langsomhed. Der er et par portrætter. Det om Dolce Gabanna-jakkesætsmanden er lidt kedeligt, men der er også et hip til den gamle landsbytosse (”Menigmands krønike”), som har mistet sin sammenhængskraft og sin charme og taler usammenhængende, men som alligevel til allersidst bryder op og finder hjem, ledsaget af de kloge ord: »Der skal traves barnesko og ungdomstro.«

”Ej forlade dig” og ”Ravnen mod aften” er smukke besyngelser og kig på nattehimmel med ravn på. Her er der næsten noget tidligt Sebastian – som dog tager af på den kloge ”Den nye tid”: »Jeg vil glemmes af mirakler / jeg vil huskes af et fjæs […] gid vi må fare vild / den nye tid.” Nemlig! Hvorfor dog gå målrettet hjem, når man kan blive ude og lege og leve fuldt ud?

Man får i hvert fald ikke lyst til at gå på arbejde, når man hører Butzback. Regeringen bliver nok nødt til at nedlægge forbud mod ham, da Debut vil gå ud over den danske arbejdsstyrke. Og hvor er det dog fedt at høre hullerne i livets trummerum så godt beskrevet og besunget. Jeg har ikke hørt andet af manden og vælger derfor straks at kalde det en fantastisk fin og sikker debut. Ham vil jeg altså mægtig gerne sidde og iagttage verden med – med en stille bagskid på – nær en sø, med solen der kommer og går. Sjældent har jeg hørt noget så helstøbt og enkelt. Butzback, for satan da, sikke en god plade.
(5 ud af 6)

Gaffa.dk - Jan Opstrup Poulsen
Danmark har bestemt sine ikoner inden for visetraditionen, men der er ikke kommet mange til siden Povl Dissing. Danskerne fænges mere af den selvironiske tone hos eksempelvis Allan Olsen. Vi vil helst grine lidt af os selv. Også når det er alvorligt.

Der er ikke meget at grine ad hos Peter Butzback Larsen, som tager livet og visetraditionen helt alvorligt på sin debutudgivelse. Med en ganske særpræget vokal synger han med sjæl og hjerte sine helt afklædte sange, der stort set kun akkompagneres af den akustiske guitar. Der er ikke meget kompliceret over hans tekster eller musik. Til gengæld synges der med en glød og integritet, som man ikke lige hører til daglig. Butzback er på mange måder tro mod traditionen i sine sange, hvor den fortabte sjæl gerne titter frem, og sukker dybt, for derefter at give fanden i det hele. Han lyder derfor lidt som en mellemting mellem Benny Holst og kultsangeren Per Kristensen. Debut er bestemt en særegen udgivelse fra en original sangskriver.
(4 ud af 6 stjerner)

Diskant.dk - Morten Wamsler
Særpræget, dragende og super-intenst. Det er de mest dækkende betegnelser for denne fantastiske debut fra den danske sanger og sangskriver Butzback, der fremstår som en blanding af Niels Hausgaard, Niels Skousen, Eik Skaløe og Erik Grip – med et moderne små-excentrisk touch, udtryk og udstråling som Nikolaj Nørlunds.

Selve sangskrivningsdelen er absolut gammeldags. Det er de allerældste danske vise-traditioner, der trækkes på, og det er Butzback og hans akustiske guitar, der lægger krop og sjæl til hver af sangene. Det er ikke muntert og letsindigt, men selvom det er tænksomt og alvors-agtigt, så er det stadig underholdende og tankevækkende. Tekstmæssigt vælger Butzback sine ord med omhu, og der er plads til de små twists, der letter på alvoren.

Vokalmæssigt sørger Butzback for at give den mosbegroede sangtradition nyt liv. Han varierer mellem rusten, følelseskold, super-intensitet, falset-rundinger og fra nynnende og hviskende lethed til den mere bastante og spruttende vokal. Selvom sangene for de flestes vedkommende er fremragende skrevet, og selvom det fine lette fingerspillede akustiske akkompagnement er mere end holdbart, så er det vokalen der gør dette album til noget helt særligt.

”Mandag morgen Blues”, ”Nu” og ”Menigmands krønike” er mine favoritter, men hele albummet holder i allerhøjeste grad vand. Det er nok et smalt publikum, der vil glæde sig over Butzback. Vise-sange har ry for at være for bedste- og oldeforældre, men Butzback giver genren et sjældent moderne liv, så måske kan dette album, der trækker gamle traditioner frem til vores moderne tider, også skabe musikalske bånd mellem generationer.
(8 ud af 10)

Rootszone.dk - Nils Thorlund
En stærk og personlig debut med melankolske og minimalistiske sange indpakket i ligeså minimalistiske og umoderne producerede arrangementer. Dansk folkblues.

Peter Butzback Larsen er efter eget udsagn visesanger og sangskriver, men ikke kunstner. En klædelig jordnærhed fra manden der i forlængelse heraf måske burde kalde sig Peter B. Larsen, men blot kalder sig Butzback. Han skulle have omkring 150 sange i skuffen og har valgt sig 10 af dem til sin pladedebut der ligeså jordnært har fået titlen ”Debut”.

Den jordnære attitude materialiserer sig også i en anakronistisk og logisk set rigtig kosteskabslyd på udspillet med sig selv, sine sange og sin guitar. Ikke en mange-tusind-kroners-guitar indpakket i mange timers studietekniske anstrengelser, men bare sin guitar. Ikke en eneste supplerende musiker i studiet trods det at Butzback har omkring 10 års erfaring i bandsammenhæng. Nok er der flottet med sine steder at indspille stemmen dobbelt, men ellers ikke noget pjat. Indspillet over tre dage i august sidste år. Nøgent og nøgternt. Minimalistisk. En sang er en sang.

Umiddelbart falder Benny Holst i ørerne fra begyndelsen. Måden at synge sangene på, men alligevel mere resignerende. Det er nok mere stemmen. Butzback må have hørt Benny mere end én gang. Melodierne er umiddelbart ikke skrevet til at være ørehængere. De skal blot være musikalske formidlere af teksterne, og der hviler et tungt skumringslys over de lyrisk set velskrevne tekster. En art blues. Dansk folkblues. Melankolistisk tilbageskuende. Der er noget umoderne over dem. Den tabte tid. Originaliteten går desværre lidt tabt med den fortærskede anden-persons-form, det med at skrive i tiltaleform til kvinden. Det kommer også nemt til at virke privat og lidt uvedkommende. Ikke direkte henvendt til lytteren. Allerede Beatles brød banebrydende formen med She Loves You.

Uanset er det her en stærk og personlig debut. Herfra skal der udtrykkes en oprigtig interesse i at følge denne ikke-kunstners videre fremfærd.

---------------

---------------

Debut - Tekster

Mandag morgen blues
Månen tikker, solen prikker // Natten den har lige sagt op // Det kommer som et chok // Førend du har ramt madrassen // Må du atter op // Men hvem kan møde dagen // Med en søndagssvedig luset krop // // Nej nu må det høre op // Shaver, bader, renser, sprayer // Tip top tunet krop //Mandag morgen blues // Cirkulære og hvabehar // Alt på ét bræt sgu // Tæt på, lige nær ved, næsten, nu // Mandag morgen blues // Jane hun har set det hele ske // Det skete på TV //Hun troede på det hun ku se // Førend hun ku kravle// Ku hun stave til BBC // Mona måler målene // Og vægten hersker under hendes krop // Hun er lige stået op // Førend hun ku tælle 10 // Ku hun sin BMI // Mandag morgen blues // Cirkulære og hvabehar // Alt på ét bræt sgu // Tæt på, lige nær ved, næsten, nu // Mandag morgen blues // Tæt på, lige nær ved, næsten, nu // Mandag morgen blues

Den lyse morgen
Nu larmer lyset // Indeni // Nu falmer skoven // I det fri // Den lyse morgen // Smid nøglen bort // Jeg er fra forstanden // Du tar det stort // Jeg danser ikke // Det fordi // Benene er låste // Hovedet fri // Karakteren finder // Et skalkeskjul // Der hvor vi ender // Begynder nu // Den halve verden // I vinterhi // Jeg så et forår // Der sneg sig forbi // Nu stråler glansen // I det fri // Glem alt om andet // Uanset

Husker du
Husker du // Sol ved fiskerhus // Dovne dage // Hvor ingen tog herfra // Da du kom hertil // Var stjernerne i spil // Dit lange lyse hår // Der ej forgår // Mig som fandens karl // Visit på hospital // Husker du de dage // Vidste du // Månen lånefuld // Dag for dag // Under himlens tag // Da du tog herfra // Lys som mørket bar // Mine tunge skridt // Jeg mindes tit // Dig som diva queen // Og kun auf wiedersehn // Husker du den dag // Set dig tit // Lakket til og slidt // Vanten på // Og troen på de få // Stadigt er de dage // Og minderne tilbage // Sol ved fiskerhus // I drømmes brus // Vi danser kind mod kind // Og lukker natten ind // Husker du de dage

Majsang
Jeg kigger over en nyklippet hæk // Jeg standser ved en løssluppen å // Jeg går nu ganske stille // Ved du kigger på // Fra et gemmested jeg endnu ikke har set // Jeg hvæser af en bortløben kat // Jeg kradser i et vejrbidt stakit // Jeg holder vejret nu og Nærmer mig nok noget // Jeg endnu ikke ved hvad gemmer på // Jeg svajer i et sving, følger med // Jeg snuser duften ind, gør mig glad // Jeg tænker som fortryllet // Hvor mon du ka være // Af alle steder tænk hvis du var her // Jeg kigger på mit ur, må afsted // Jeg retter på mit slips, følger med // Jeg når det sikkert ikke // Ak det er ingen leg //Jeg lukker min avis med det om dig // Lange, lange dage i maj // Hvor solen // Solen den var vores // Jeg ved du // Jeg ved du husker de // Lange, lange dage i maj // Hvor solen og // Solen den var vores // Vi ligger helt alene // Bag en busk og glor // Lange dage i maj // Vi ligger helt alene // Bag en busk i flor Lange dage i maj // Vi ligger helt alene // Bag en busk og glor // Du og jeg i maj

Nu
Sne der falder // Hængsler binder // Duggen morgenvåd // Regn der redder // Du fortæller // Tanken der er lånt // Gennemlyste morgenglød // Vakler hjem i al min nød // Hvor er du // Nu // Syn der svinder // Duft der binder // Jeg erkender blot // Dig ved lågen // Lys i tågen // Sænker solen ned // At berette evighed // Dette blot lidt stjålen tid // Hvor er du // Nu // Hæk der skjuler // Døren binder // Dagen gør dig fjern // Hvis det vælter // Det der end er // Må vi følge med // Drømmeseng og natteridt // Stor succes og dybt fallit // Hvor er du // Nu // Natterend og englerøst // Skærsild, børn der trænger trøst // Hvor er vi // I det

Dolce Gabbana
Sommer 69, du ser // På billeder i charteque // Falmet, brunt og virkelighed // I gløden på din cigaret // Hippie, true love, peace // Og USA get out of nam // Ja du var smart // I din Dolce Gabbana // Virkeligheden kalder dig // På mobiltelefon // Blåligt, køligt, effektivt // Du ku ikke være foruden // 8 til 16 // Hen på jobbet // Læg dit hoved på bordet // Og din jakke, en Dolce Gabbana // Sommer 69, du ser // På billeder i chateque // Falmet, brunt og virkelighed // I gløden på din cigaret

Menigmands krønike
Se han venter der i mørket, hans skygge afslører ham // Som et gammelt fjols, der lister sig på vej // Du tænker intet er så godt at det ikke er skidt for nogen // Han trådte dine tanker og lod dig stå foruden // Som landsbytosse har jeg trådt mine barnesko // Som byboaner har jeg gemt mig for din klo // Jeg har vidst det hele tiden du lokker med et håb, ribbet og flået // Som landsbybo går jeg nu til ro // Det er vel osse uden mening om jeg hører til og hvor // Det er vel osse ganske uvist hvad i morgen spår // Han venter der i mørket som en gammel ulv // Forladt af flokken præcis som dig og mig // Og dage der kan tælles hvor vi finder hi // Uden rigtig at vide hvad vi fandt det i // Du fabler om et glemt citat du engang har læst, det står dig nært // Hvis du blot ku huske det der er dig fjernt // Vi træder i vande bare for at holde tråd // Vi vælter ind og ud af sammenhænge // Som var der trukket lod // Ofte bevandret ud i tvivlsom vid, ender du et sted // Ingen aner hvor skal føre dig hen // Der er lukket og slukket, der er ingen lys i lue // Det er samvittigheden der kalder og kommer dig i hu // Som et gammelt fjols vælger du vejen selv, alligevel // Der ska traves barnesko og ungdomstro // Der ska traves barnesko og ungdomstro

Ej forlade dig
Står du ene // Vildnis vidne // Stor som mindre // Bjerget tindre // Vist er du ligesom jeg // Lykkelig på din vej // Ej forlade dig // At bekende // Vinden vende // Hjertet banke // Længslens anke // Vist er du ligesom jeg // Lykkelig på din vej // Ej forlade dig

Ravnen mod aften
Ravnen mod aften // Og solen mod ende // Og dagen der vipper sin vægt // Der hvor du var lige før // Er nu væk // Lissom i gamle film // Månen der vipper // Og bysbørn der røber // En hemmelighed lidt på trods // Lige der hvor nat maser på // Er nu her // Lissom i gamle film // Ravnen mod aften // Ved havnen, ved havnen // En ensom mands stille farvel // Du genkender stilheden selv // Lige her // Lissom i gamle film

Den nye tid
Syng din lyse skæbne // Og dans din måne hvid // For de der valgte dagen // Er natten atter blid // De stjal gyldne løfter // Vi stod vagt // Og kun de ganske få // Der lidet troede på // Den nye tid // den nye tid // Gid vi må fare vild // Den nye tid // Jeg vil stå på åbne pladser // Jeg vil stå i bakkedal // Jeg vil stå på landets høje // Når dagen takker af // Jeg vil glemmes af mirakler // Jeg vil huskes af et fjæs // Og kun de stakkels stakler // Glemmer vildnissets fund // Und mig gyldne løfter // I en tid // Hvor kun ganske få // Lidet stoler på // Den nye tid // Den nye tid // Gid vi må fare vild // Den nye tid

Tekst og musik: Peter Butzback Larsen


   Butzback | Arkadaşlar (En İyi 9)
Butzback, 4009 kişiyle arkadaş.
 Songcrafter 


 Langsyn 


 Benny Holst 


 Niels Skousen 


 Lotus Krokus 


 De Efterladte 


 Per Worm 


 Roar Amundsen 


 Danish Folk Council 





Butzback | Arkadaşlarının Yorumları
Görüntüleniyor 25 / 1227 yorumlar  ( Tümünü Görüntüle | Yorum Ekle )
Ole

Ole Lauritsen



24 Kas 2009 21:03

Haha... Mange tak, og tak for en rigtig fin koncert. Jeg nød det meget.
Ole

Ole Lauritsen



24 Kas 2009 20:33

Tak for venskab. Sejt profilbillede forresten...
Josefine Skov

Josefine Skov



19 Kas 2009 18:50

ej hvor er du sej !
Er vild med mandag morgen blues.
Jens Ihlström och Allt blir bra

Jens Ihlström och Allt blir bra



19 Kas 2009 16:06

Käre vän,


Klyftor växer och orättvisor blir allt fler i takt med att fler och fler människor känner att inget går att ändra på, men hur liten man än kan känna sig så kan man alltid påverka och ju fler som känner att de kan påverka desto större ändring kan man åstadkomma.
'Korrespondens i Tystnadens Tid' heter den nya låten på min sida, kom in och lyssna och kom ihåg att ensam kommer aldrig vara stark!


Alla som vill det får vara min vän.
/Jens Ihlström

Tine Lolk

Tine Lolk



14 Kas 2009 19:07

Hej Butzback.

Det var virkelig dejligt at høre dig live igår på Musikcafeen. Fantastisk berigende på sådan en regnkold november fredag! Tak for det!

Venlig hilsen Martin og Tine
Martin Buch

Martin Buch



8 Kas 2009 11:37

Hej Peter.
Tak for sidst - en fornøjelse at høre dig igen.
God vind fremover

M
Nadja Loran

Nadja Loran



6 Kas 2009 14:41

Hej Butzback,
tak for venskabet &
God weekend!
Kh Nadja
Jonas Grundsted

Jonas Grundsted



5 Kas 2009 08:13

Hej Butzback.

Tag et lyt på en af mine nye sange på følgende link fra Spil Dansk Dagen.

http://www.youtube.com/watch?v=gNuiJCfn204

Mange musikalske hilsner - Jonas
MaidaValeLover 3 ... Only DANISH Artists here

Din By dk MaidaValelover



3 Kas 2009 20:01

tak for tilføjelsen ... btw fede toner
Tanja

Tanja Rasmussen



3 Kas 2009 19:44

Lækkert med nye farver Hr.
Rolland Niilsen

Rolland Niilsen



1 Kas 2009 22:01

Tak for add rekvæst - God turné :-)

dbh.
Rolland
www.runawayking.com
Tanja

Tanja Rasmussen



1 Kas 2009 17:37

Nej det er super fede fotos du har smidt ind.... :)
Torben Kaas

Torben Kaas



29 Eki 2009 21:07

Hej Peter
.....fedt at høre dig i aften i Slagelse....og tillykke med DR.
Ha' det godt.
Hilsen
Torben Kaas
Johansens Dagligvarer

Johansens Dagligvarer



29 Eki 2009 18:09

Hello Butzback!
We have a new song!
Lars Nilsson

Lars Nilsson



22 Eki 2009 23:43

Hejsan en ny låt finns uppladdad, I remember heter den, instrumental, lyssna gärna, mvh Lars
Tanja

Tanja Rasmussen



19 Eki 2009 20:21

Jeg har ik hørt den, men skænker dig en tanke hver gang jeg turner ind på p4.... Men det er fedt! jamen jeg kunne da nemt give dig en liste af sange vi gerne vil nyde heroppe :)
Tanja

Tanja Rasmussen



19 Eki 2009 19:01

Den kunne også rammer mig i feb?? :) hvorn går det med P4?
Tanja

Tanja Rasmussen



19 Eki 2009 18:28

yeah...
Tanja

Tanja Rasmussen



19 Eki 2009 18:00

Tjaaa den hænger om ik andet fast i bolden min..... Så må du smide den på band til downloads....fordi jeg er så trofast Peter Butzback Larsen...hæhæ for du er jo et godt menneske?!? :o)
Tanja

Tanja Rasmussen



19 Eki 2009 17:19

Peter jeg savner sgu lidt "Hvor om disse dage" og "Sang en sang....." de er ej forglemt i T's verden!!
Workers in Songs

Workers in Songs



18 Eki 2009 09:48

Hey Butzback. selv tak, det var en særdeles hyggelig aften! Har været inde og høre din musik, og synes det er fedt. så vil gerne købe din plade.

Michael, Workers in Songs
Lise Falkenberg

Lise Falkenberg



16 Eki 2009 21:21

Tak for request. God musik!
Anette

Anette



15 Eki 2009 10:40

Tusind tak for nok en musikalsk stund på Apoteket i går!

Fine toner, og tekster, der holder, Butzback(-;

Hilsner
Anette
Tanja

Tanja Rasmussen



12 Eki 2009 20:35

Håber din efterårs tour er kommet godt igang og du bliver vel modtaget?!? Vi må jo vente lidt endnu i det nordligste.
Hvor blev Midnat af?!?!

-T.
Koldbrand Festival

Koldbrand Festival



12 Eki 2009 11:17

Kære Butzback!

Koldbrand Festival 2009 løber af stablen d. 14.-17.oktober og byder på et overflod af nordiske topnavne. Skynd dig at få fat i billet på www.billetnet.dk.
Frost i skægget, ild i røven! Håber at se dig :)

TORSDAG: Spælimenninir (FO), ORKA (FO)
FREDAG: Kraja (SE), Suna (DK), Jansberg band (DK)
LØRDAG: Afenginn (DK), Hanus G. Johansen (FO), Alamaailman Vasarat (FIN)
Yorum Ekle


©2003-2009 MySpace.com. Tüm Hakları Saklıdır.