Fin Alfred

Bio:

FIN ALFRED, MERE END 60 ÅR MED DEN DANSKE VISETRADITION. I 1949 gav den unge københavnske rengøringskone, Julie Larsen, sin 10-årige søn, Fin, en gammel banjo og lovede ham en krone hvis han kunne lære at spille og synge en sang. _____________________________________________________________________ I foråret 2009 fejrede Fin Alfred Larsen sit 60 års jubilæum som visesanger med en ny cd og en turné rundt i Danmark, sammen med guitaristen (og sønnen) Morten Alfred Høirup. _____________________________________________________________________ ”Fin Alfred har en instinktiv sans for at aflevere sangene med en fin blanding af loyalitet og robust humor. Her er tale om dansk folkelighed i sin mest ægte og spillevende form. Anbefales både til dem der kan huske disse sange, og til dem der aldrig har hørt dem. ” – Politiken _____________________________________________________________________ ET LIV MED MUSIKKEN. Siden den spæde start i 1949, er det blevet til masser af udgivelser, musikalske rejser og optrædender i Danmark og over hele Europa. Fin Alfred modtog i 2002 en Danish Music Award for Årets Danske Visealbum (Håndværkersange og skæmteviser fra København og omegn), og har siden udgivet en række CDer og turneret med sin harmonika, og med sønnen og guitaristen Morten Alfred Høirup. Sammen optræder Far og søn med Fin Alfreds usædvanligt omfattende repertoire af traditionelle viser og sange. Med sin helt unikke samling af viser fortæller Fin Alfred de mange historier om Smedene, Murerne og de andre stolte håndværkere, men også om den naive bondepige Bombardine, om Klunser-Niels, Olsen fra Hauser Plads og Sømanden og hans kæreste Skøn Anna. Fin Alfreds repertoire rummer desuden landarbejderviser, soldatersange, gårdsange og en bred vifte af humoristiske, frække og frimodige sange som han har lært i sin barndom og ungdom i det indre København. _____________________________________________________________________ ”Kun få af de her sange er at finde i sangbøgerne, men det er sange der udspringer fra og overlever på arbejdspladserne, og alle steder hvor Københavnerne mødes. Derfor er de blevet en naturlig del af min ”Sangskat”. Jeg har samlet de her sange op i det miljø jeg har levet i. Altså vandrebevægelsen, naverne, håndværkerne, søfolkene som min familie bestod af, og så på trappegangene hvor vi sad og sang da vi var børn. Vandreturene vi tog senere betød meget. Jeg vandrede i Danmark, Tyskland, Italien, Spanien, i hele Vesteuropa. Vi tog den gamle naverrute og det var Schuster, ”Saltsyre”, ”Tante”, Cæsar og ”Balalejka-Ole.” - Fin Alfred, 2006 _____________________________________________________________________ Fin Alfred har i de seneste år kunnet opleves flere gange på bl.a. Tønder Festival, Ballerup Kræmmermarked, Dansk Folkemusikfestival i Haslev, Godtfolk på Fanø, Halkær Festival, Ullerup Kræmmermarked, Spøttrup Middelaldermarked, Folk Roskilde, Eventyrernes Klub, Kerteminde Havn, Dragør Festival, Arbejdermuseet i København, Fermaten i Herning, Hagges Musikpub i Tønder, Roskilde Spillemandsstævne, Fælledparken i København (1. Maj) osv. _____________________________________________________________________ BOOKING: Hvis du eller dit spillested skulle være interesseret, så bookes der netop nu til den kommende sæson. Telefonnumre og e-mailadresser finder du andet steds på denne side. Se i øvrigt den spændende dokumentarfilm om Fin Alfred Larsen på www.folketreaming.dk ..

Myspace Layouts - Myspace Editor - Hot Comments - Image Hosting

Member Since:

September 10, 2008

Members:

BOOKING: MORTEN ALFRED HØIRUP: 21 676 913/mortenalfred@gmail.com ___________________________________________________________________________ SE I ØVRIGT DOKUMENTARFILM OM FIN ALFRED PÅ WWW.FOLKSTREAMING.DK

Influences:

___________________________________________________________________________

Create your own visitor map!
___________________________________________________________________________

Sounds Like:

FIN ALFRED LARSEN - en folkesanger fra København og omegn. ___________________________________________________________________________ Af Morten Alfred Høirup (1961) ___________________________________________________________________________ Om Bombardine, om klassebevidsthed og om at synge den rigtige sang på det rigtige tidspunkt. ___________________________________________________________________________ Da jeg blev bedt om at skrive en artikel om min far, folkesangeren, musikeren og musikpædagogen Fin Alfred Larsen (f. 1939), tænkte jeg at det jo egentlig var en sjov idé. Jeg har ikke tal på hvor mange hundrede private fester, højskoler, baller, viseaftner, fagforeningsfester og festivaler vi har spillet til, men det er mange, og selvom vi har taget vore ture ind imellem, så skylder jeg min far en meget, meget stor del af den musikalske ballast og kunnen som har ført mig rundt i verden med min musik. ___________________________________________________________________________ Fin Alfred har et meget stort repertoire af forskellige sange, og så spiller han på et dusin forskellige instrumenter, men mest på harmonika, mandolin og banjo. Vi har spillet ude sammen siden jeg var omkring 16 år, tror jeg, og vi gør det stadig gerne når muligheden byder sig. Det gør den heldigvis jævnligt, og i 2009 kan Fin Alfred fejrer både sin 70 års fødselsdag og sit 60-års jubilæum som visesanger. Det er med andre ord 60 år siden at Fin som 10-årig fik en banjo af sin mor, rengøringsassistenten Julie Larsen, med løfte om at han ville få en krone når han kunne synge og spille sin første sang. Jubilæet fejres med albumet ”Sange fra min Vandring”, som udkom i foråret 2009. ___________________________________________________________________________ ET LIV MED MUSIKKEN: Da jeg var knægt i 60..erne boede vi som tilflyttere i et gammelt fiskerhus langt ude på landet på det sydligste Lolland. Huset var bygget i en nedlagt grusgrav og lå op til skoven og alligevel ganske tæt på både havn og dige. Min far, som er født og opvokset i det indre København, havde sit værksted og arbejdsrum oppe på loftet lige over mit værelse. Han arbejdede med forskellige folkloristiske og musikpædagogiske projekter mens vi boede på Lolland, og jeg har meget tydelige og lykkelige minder om musikken han spillede om aftenen mens jeg lå og skulle sove. Det var alt muligt fra sigøjnermusik og russiske mandskor over svenske fioler og irske sækkepiber til franske Georg Brassens og amerikanske Pete Seeger. ___________________________________________________________________________ I de følgende år kastede Fin Alfred sig med stor succes over musikken. Han skrev sange, udgav pædagogisk materiale, spillede græsk folkemusik, politisk folk-rock og spillemandsmusik og han dannede et band som spillede lejlighedsmusik til alle slags familiefester. I de seneste år har han ydermere spillet en lang, lang række koncerter også på den mere etablerede del af den danske folkemusikscene, bl.a. gentagne gange på den store danske Tønder Festival. ___________________________________________________________________________ AT VIRKE SOM ET MEDIE: Det var først ret sent at jeg opdagede at Fin Alfred også har et meget omfattende repertoire af københavnersange, skur- og håndværkersange, gårdsange, sømandssange, soldatersange og skæmteviser. Faktiske var det først da han pludselig en dag i 2001 ”kommanderede” mig i studiet til indspilningen af dét der skulle resultere i det prisbelønnede album, ”Håndværkersange og Skæmteviser fra København og omegn”, - den første af en række albums med traditionelle danske sange og viser - at jeg hørte om karakterer som ”Bombardine”, ”Klunser-Niels” og ”Olsen fra Hauserplads”. Også titler som ”Tatersangen” og ”Naversangen” var fuldstændig nye for mig. Men det var de ikke for min gamle far, og siden har han udgivet flere albums med bl.a. sømandssange og soldatersange. Men hvor kommer sangene fra? ___________________________________________________________________________ ”Jeg har samlet disse her sange op i det miljø jeg har levet i. Altså i vandrerbevægelsen, hos naverne og håndværkerne – som min familie bestod af – og så på trappeopgangene hvor vi sad og sang da vi var børn. Vandreturene som vi tog senere betød også meget. Jeg vandrede i Danmark, Tyskland, Italien, Spanien, ja, hele Vest-Europa. Vi tog ”Den Gamle Naverrute” og det var Schuster, Tante, Saltsyre, Cæsar og Balajka-Ole. Vi gav hinanden sange imens vi gik, og når vi mødtes med andre vandrefolk på markedspladser rundt omkring.” ___________________________________________________________________________ MAH: Hvad er det så for nogle steder man bruger netop de sange du har på albums som ”Håndværkersange og Skæmteviser fra København og omegn” og ”Sange fra min Vandring?” ___________________________________________________________________________ ”De her sange bruger man hvor folk kommer for at have det sjovt og smågrine af deres egne problemer. De skrækkelige historier i f.eks. ”Sådan er Kapitalismen” eller sangen om Bombardine der får et uægte barn, er jo i virkeligheden nogle sørgelige historier som vi godt ved er sørgelige, men det er en sørgelig historie fortalt på en sjov måde, sådan at vi griner af os selv. Og det synes jeg er sjovt, men man skal være solidarisk med dem man sidder og synger sangen med - man skal ikke synge nogle sange man ikke selv synes at man kan synge af hele sit hjerte. Man må ikke synge ned for så er det det bliver plat; ”Nu skal jeg synge en af den slags sange I kan lide her…” - det går altså ikke, så tørrer man folk. Men man skal selvfølgelig stikke fingeren i jorden; en skide dejlig sang af Frank Jæger (Afdød dansk poet, red.) den kan jo være fuldstændig malplaceret det forkerte sted, men den kan være rigtigt godt placeret det rigtige sted. Det handler meget om teksterne; jeg kan huske at min mor brugte sangene som ”livssentenser”. Hvis hun var ked af det så havde hun en sætning fra en sang eller en salme som passede. Om Elverstormen; ”Og selv om stormen vælter alt, så er der nye spirer på vej..”, Citater hun kunne bruge når hun var glad eller ked af det eller noget andet.” ___________________________________________________________________________ TATERSANGEN: MAH: Jeg kan godt huske hvordan Farmor brød i gråd da jeg som dreng sang den gamle sørgelige vise, ”I en sal på hospitalet”, om en alvorligt syg lille pige, for hende. Jeg blev helt forskrækket. Jeg vidste jo ikke dengang at flere af farmors jævnaldrene var døde af tuberkulose da hun var lille, og at sangen netop stammer fra den tid. Men hvad med en sang og en tekst som ”Tatersangen”, hvor placerer man den? Den ligner jo nærmest et billigt skilderi med sin tekst om den udstødte taterdreng som ingen vil vide af? ___________________________________________________________________________ ” Man placerer den i miljøer hvor man kan lide det lidt sentimentale og især den ulykkelige kærlighed, den er jo dejlig at lege med. For sangen fortæller jo om en tater som har sin sang og musik, men ellers er der ingen der kan bruge ham og det er jo dét næsten alle film og slagere inden for den genre handler om. Dumbo, den lille elefant med de store ører, som Walt Disney fortæller om, er et godt eksempel” ___________________________________________________________________________ MAH: Hvor har du egentlig den sang fra?: ”Det er en af de sange som jeg har fra Nygaard Fauerskov, en boheme som var logerende hos min mor da jeg var ung. Han sad og malede i det ene værelse og jeg sad og malede eller spillede guitar i det andet værelse, og så råbte han; ”Fin, kom ind og hør en vise!”, eller han kom ind og spillede en vise for mig, som han så ville vide hvad jeg syntes om. ”Skal den være hurtigere eller langsommere, synes du?”, og så sad vi og snakkede om sangene. Og der var jeg begyndt at spire op og synge sange, og jeg havde en masse vandrersange som jeg sang for ham; småsjoferter og sjove vandresange, og så sang han dem her. Og så sagde jeg; ”Den skal jeg lige skrive ned” og så skrev jeg den ned. ”Tatersangen” havde han ovre fra Give-kanten, fra heden, fra brunkulslejrene hvor han havde spillet da han var ung. Han kørte 30 kilometer på cykel for at spille til bal og synge refrænsange. Så havde han sin tromme på bagagebæreren, så cyklede han 30 kilometer for at tjene en daler og så forskansede de sig i et hjørne bag en masse bænke som de satte op og så sad de derinde når der blev slagsmål, så var de dækket lidt af. Det har vi jo også selv prøvet, du og jeg. Og så sad Nygaard der og sang refræner i en ”råber”, og siden fortalte han at det er lige meget hvad man synger, bare man har refrænerne med. ”De hører alligevel ikke efter versene”, som han sagde.” ___________________________________________________________________________ STOLTHED OG KLASSEBEVIDSTHED ___________________________________________________________________________ Men det er ikke gårdsange og skæmteviser det hele; også politiske sange, soldaterviser, sømandssange, håndværkersange og naversange hører til Fin Alfreds meget store repertoire. Mange af dem har han lært i løbet af et langt liv med et musikalsk tilhørsforholds på den danske venstrefløj, til fagforeningerne og deres forskellige afdelinger. Det gælder ikke mindst de stolte håndværkersange, sange som de færreste unge håndværkere kender i dag. Jeg var fx. med da min far lærte ”Smedesangen” ude hos smedene i Lyngby. Det er altså en meget speciel, intens og stærk oplevelse at høre 100 smede med fruer synge sangen om ”Den Sorte Smed”. Så forstummer al snak og alle synger med. Og når vi når til verset om den dag hvor smeden slår ”Sit allersidste hammerslag” og alle, granvoksne mænd og kvinder, pensionister og helt unge, sænker stemmerne og næsten hvisker ordene i de første fire linier, så er det så de små hår i nakken rejser sig og man føler sig taknemmelig over at får lov til at være med her – til at være medie for den slags følelser. ___________________________________________________________________________ ”Arbejdersangene og håndværkerviserne synger man der hvor der er en stolthed for arbejderbevægelsen tilbage. De der ikke vil være med til at synge dem, de som føler sig finere, det er dem som tror de ikke er arbejdere. Det er de mennesker som tror at fordi de sidder på en fin it-virksomhed eller på et kontor, så er de ikke arbejdere. Men i virkeligheden er alle lønmodtagere jo arbejdere. Det har skiftet karakter, vi går ikke i brunkulslejrene eller på smedeværkstedet så meget mere, men du er stadigvæk lønmodtager og afhængig af en arbejdsgiver der leder og fordeler arbejdet. Og de mennesker som har dén ”klassebevidsthe”’, den bevidsthed om hvor de er placeret i hierarkiet, de som har en stolthed der siger; ”jeg sælger min arbejdskraft og det er jeg stolt af for det jeg kan, det kan de ikke”, de er også med til at synge den her slags sange. De andre griner nogle gange lidt hovent af dem, men det er bare fordi de ikke har nået den erkendelse. Og så er der mange unge som begynder at lede efter traditionen når de går i lære eller bliver færdiguddannet. Der er en stor interesse for gamle håndværk generelt for tiden, de gamle møbler og produkter – det dukker op for fuld kraft nu. Jeg synger med glæde de her sange, og jeg lægger dem sammen med andre sange når jeg er ude – vi får jo heller ikke kun flæskesteg når vi er ud til fest, vi får en menu sammensat af forskellige ting.” ___________________________________________________________________________ MINDER OG PLANER I DEN GAMLES VÆRKSTED: Vi sidder ude i Fin Alfreds værksted i et gammelt hus i Dragør og drikker en bajer og snakker. Værkstedet er fyldt med plader og cd’er, en masse værktøj, gamle skilderier, et gammelt aflagt menneskekranie, Nygårds Luth, Fins gamle balalejkaer, den store tromme til at bære på ryggen og en masse andre instrumenter. Og så er der tøj til at have på når man optræder ved meget forskellige lejligheder – inklusiv julemandskostumet - og meget mere. ___________________________________________________________________________ Mine tanker ledes tilbage til de mange, mange forskellige steder vi har spillet; de utallige høst- og familiefester rundt omkring på Sjælland, festerne hos Smedene i Lyngby, 1. Maj i Fælledparken, og vi husker hinanden på de mange sjove og stærke oplevelser vi har haft sammen. Men det er historier som man nok ikke kan fortælle her, dem må du høre mere om når du møder min far, Fin Alfred Larsen, et af de mange steder hvor han kommer rundt og spiller og synger, indtil den store spillemand en dag henter ham op til resten af orkestre. ___________________________________________________________________________ Udvalgte udgivelser: ”Håndværkersange & Skæmteviser fra København og Omegn” (Årets Danske Visealbum 2002, Danish Music Award Folk)/”Den Tapre Landssoldat i Krig & Fred” (Nomineret til Danish Music Award Folk 2004)/”Matrosens Glade Liv” (Nomineret til Danish Music Award Folk 2006)/"Sange fra Min Vandring – Fra land og by" (2009) ___________________________________________________________________________

Record Label:

Musisk Decenter