På fredag d.13/3 kl.16.00 på KlaverFabrikken i Hillerød kan I opleve Lotus Krokus spille en ganske hyggelig eftermiddagskoncert til arrangement Buddhas JazzClub.
Entré: 50,- (25,- for studerende)
Dagen efter, hvilket rundt regnet må siges at være lørdag d.14/3 spiller vi til et dejligt eftermiddagsarrangement i Løves BogCafé ( Toves Galleri . Vesterbrogade 97b / Matthæusgade 46 . 1620 København V ).
Her vil du først kunne høre, se, opleve, erfare lidenskabsministeriet der opfører "Kødjagten"; en humoristisk performance baseret på ord og musik, der som helhed er et billede på to unge kvinders refleksioner over de episoder, der udfylder hverdagen og ikke mindst hovedet. Sådan.
Håber på at se jer alle, samt jeres familier, venner, bofæller, studiekammerater, kautionister, kæledyr og hvem eller hvad I nu ellers kunne finde på at medbringe:-)
Southern Gothic er på tour og på Onsdag rammer vi Loppen. Marie fisker varmer op og dørene åbner kl 21.00. Vi håber at se dig/jer
18/2: Loppen. København. Support Marie Fisker med band. 19/2: Forbrændingen. Albertslund 20/2: Posten. Odense 28/2: Stars. Vordingborg 7/3: Huset i Magstræde. København