Jeg hedder Mattias Lysgaard, er 22 år og bor på Nordsjælland i en lille flække hvor jeg har slået mine folder med dagdrømme, skriverier, venner og internet. Jeg elsker at være kreativ og visuel, jeg er temperamentsfuld på godt og ondt, eftertænksom og dybt dedikeret. Ambitiøs sir nogen, og det sir jeg ’ja’ til – Jantelov og lyseslukkere kan rende mig! Jeg holder af det umiddelbare og forsøger at leve i nuet, selvom alverdens bekymringer som klima, rengøring og bankdamer gør sit for at modarbejde mig.
Jeg er ikke som folk er flest, men hvorfor sku man også bruge tiden på at holde sig 1 meter og 20 over jorden, når det beviseligt kan lade sig gøre at ha hovedet mellem stjernerne og fødderne i solid sjællandsk muld?
Musik har altid været min store passion. De siger at jeg sang før jeg talte. Jeg gik til undervisning i klassisk guitar da jeg var 10 – holdt ikke ud ret længe. Så gik jeg i akkord-lære hos min Mutti og resten er så kommet siden. Jeg begyndte for alvor at synge og skrive mine egne numre som 14årig. Jeg skriver om livet og krigene deri, kærligheden, ærligheden og særligheden. Ting som flyver forbi, og ting som sætter sig og ikke giver slip. Jeg skriver med humor, selvironi, selvransagelse og en god portion vrede som drivkraft. Min vandring, de mennesker der krydser min sti og dem der sjosker ved min side inspirerer mig.
Jeg håber at jeg med min musik og min stemme kan få smilet frem og tåren til at trille. Tanken til at udforske, pisset til at koge og fusserne til at flytte sig.
Jeg er nået hertil med stædighed, held og lan-forbindelse – længe leve nettet! Jeg er aktiv youtube bruger, og det var også her hele balladen med ’Re: Malene’ startede. Desuden har jeg gennem årene indspillet et par demoer, og har derfor også en velbesøgt myspace med nogle af mine sange.
Der kommer mere.
your music is amazing! even though im english. i was listening to your covers on youtube, they are absolutely fantastic! outstanding! i enjoy listening to them everyday! thank you! people like you bring wonderful music to this world! :) GOOD JOB PLAYING THE GUITAR!